tirsdag den 9. juli 2013

Sidste børnehavedag for Karla

For et par uger siden nu, var vi til sommerfest i pigernes børnehave. Dagen var ekstra speciel for Karla da det var hendes sidste dag i børnehave....ÆGTE! (et udtryk som hun ynder at bruge, når det virkelig er rigtigt, det hun siger) Denne steinerbørnehave i Lejre er  den 2. steiner børnehave som Karla og Trille har gået i. Hér er det kun de børn der skal videre i skole, som får blomsterkrans på. De er virkelig flotte og meget store. 
Vi havde alle en skøn dag med masser af byger, sol under grillseancen, xylofonspil og børnelatter (-nå ja, og gråd). Selvom Karla ser lidt beklemt ud på alle billeder, havde hun altså en god dag.













Ingen kommentarer:

Send en kommentar